Personlige beretninger

Der kan være rigtig mange grunde til at tage på en trommerejse.

Store personlige spørgsmål og kvaler af forskellig karakter, sygdom, tab, svigt, stress, mangel på kraft og retning....

Hver trommerejse er forskellig og bringer den medicin der er nødvendig. 

Her kommer et lille udsnit af de mange hundrede trommerejser, der har fundet sted i shamanic-room:
 
Marlenes trommerejse
 
Personlig trommerejse hos den kæreste vilde shamankvinde
i det lille blå shaman house.
Min første rejse ind i den anden verden blev ikke den sidste.
Det kan være svært at finde de rette ord til at beskrive oplevelsen.
I virkeligheden tror jeg ikke ordene findes.
Det skal nemlig mærkes. Føles. Erfares og mindes.
Indenfra.

At lægge sig og at give sig hen til Ki føles trygt. Jeg mærker straks jeg er i gode hænder. Hænder som bliver ført af noget højere og større. Hænder som i samspil med raslerne og trommer forvandler alt omkring mig og indeni mig.
Fra det øjeblik raslerne begynder at rense min krop og mit sind, vækkes mine celler. Jeg vækkes i min ånd og i mit hjerte. Alt andet er ikke relevant her.
 
Jeg føler jeg bliver vasket i det reneste vand som giver mig kuldegysninger over hele min krop. Raslebad i sin fineste og videste form. Min hud vibrerer og jeg kan ikke gøre andet end at være tilstede. Min krop får massage. Og ligeså gør mit sind.
Jeg slipper hvad jeg er kommet for. Det betyder egentlig ikke så meget, for det her føles bare så rart og så uforpligtende.

Tiden er kommet til mødet med mit kraftdyr.
Trommens kraft støder igennem mig og i et split sekund er jeg ikke tilstede. Det eneste der eksisterer er lyden af trommen.
Den enorme kraft vækker mig til live fra en anden tid. Jeg bliver forbundet med noget gammelt og noget jeg ikke vidste jeg kendte.
Alt går i stå.
Men mit hjerte galoperer, for nu vågner jeg. Jeg fødes ind i den visuelle verden, hvor ord ikke eksisterer, men hvor billeder taler sit eget sprog. Inden i mig. For mit indre øje.

Dyret i sin rå form holder sig ikke tilbage.
Den vil kommunikere.
 
 
 
 
 
Den har ventet.
Længe.
 
Den er klar til at rejse med mig. Frem og tilbage imellem sin verden og denne verden,- som anses for almindelig. Trommens lyd beder mig om, at give mig hen, om overgivelse til det der sker. At slippe alt hvad der har med kontrol at gøre. Jeg bliver trukket tilbage til en spirituel åbenbaring som føles genkendelig. En anden realitet. En praksis som har været praktiseret i flere hundrede år.
Jeg forbindes med mine forfædre og min egen historie. Det mærkes tydeligt i min krop og i mine celler.

Jeg blev guided og ledt igennem en verden af billeder som måske ikke gav mening lige i øjeblikket, for det er ikke det, den vil mig…. Den vil åbne min bevidsthed for vejledning og visdom fra mit dyr. Billeder der går igen og en handling der foregår som en frekvens af små film.

Trommens rytme får mig hele tiden tilbage i min krop og ud af mit sind. Hvad jeg oplever på denne rejse vil konstant være en del af min bevidsthed. En fortælling jeg kan vende tilbage til igen og igen. En dyb sandhed. Sandheden om en anden verden, som for altid vil være til min rådighed for hjælp og støtte.

Efter trommerejsen talte Ki og jeg om, hvad jeg så og hvad jeg oplevede undervejs… Jeg kom jo med et spørgsmål. Havde jeg fået svar? Måske, måske ikke. Jeg er tom for ord.
Lige der bliver det klart for mig, at jeg fik meget mere end jeg kom efter. Mere end det jeg søgte. Foregående tanker om, hvad der skulle ske eller hvilke svar jeg ledte efter, blev leveret til mig i en anden form end hvad jeg overhovedet havde kunne forvente. Det var et anderledes svar, et svar som ikke havde nogen agenda eller regler. Et svar som forbandt mig med noget højere end mig selv. Et svar, som ikke kunne eller skulle passe ind i en kasse, - som jeg gerne ville have den til. Her var alt muligt og intet umuligt.
Det føltes befriende. Lettende og alligevel angstprovokerende.
Det får mig til at huske genlyden af min indre sandhed og den sandhed som stilles til rådighed over alt omkring mig af moder jord.

Min krop var i en anden dimension nogle dage efter.
Den almindelige verden pressede sig igen på. Trommerejsen var nu fortid, omend ikke glemt.

Nogle måneder efter mærker jeg ind på det, og pludselig går det op for mig, hvad der er sket.
Det spørgsmål som jeg så inderligt ønskede svar på
- hvad mit livsformål er - havde ikke fyldt i mine tanker en eneste gang siden trommerejsen.
Jeg åndede lettet op i dyb taknemmelig.
Hvilken power og hvilken healende kraft shamanismen besidder.
Denne oplevelse og erfaring fra Trommerejse, havde sat sig så dybt, at spørgsmålet ikke længere ønskede svar. Det var ikke længere vigtigt.
For jeg havde fået svar.
 
Jeg havde fået vist, at det levede liv lige nu og her guider mig derhen, hvor den ønsker mig. Den guider mig derhen, hvor det er tiltænkt jeg skal være. Dette sker i samarbejde med mit kraftdyr og kilden for jordens kraft og energi. Den sti jeg skal gå kan ændre sig i takt med at livet ændrer sig. Derfor vil min dedikation, min passion og min nysgerrighed i livet vise mig dette formål.
Det er ikke endegyldigt, der er ikke nogen endestation, og det er der ej heller i den "anden" verden, som jeg blev ført ind i, under denne rejse. En rejse, som nærmest kan opfattes udenfor den umiddelbare menneskelig eksistens.
 
 

__________________________

 

Lindas forvandling 
En individuel trommerejse session:

Jeg havde besluttet mig for en privat session hos Ki og tog spændt hen til hendes lille eventyrland.

Jeg har haft en del problemer med min nakke.

Det havde stået på i nogle uger. Et gammelt piskesmæld var kommet tilbage efter jeg ikke havde mærke til det i mange år. Det var ligesom at min nakke ikke kunne holde mit hoved længere.

Bliver taget dejligt imod af Ki. Hun får mig placeret på en madras med dejlige varme risposer på mine fødder, mave og bryst og starter med at spille et dejligt musikstykke, så jeg kan falde til ro.

 

 

Ki fortæller hvad der skal ske,

- at vi skal igennem to trommerejser. Jeg kan mærke en bølge af tryghed og ro igennem min krop. Jeg er klar på at rejse….

Den første trommerejse går i gang. Ki´s powerfulde slag med en beslutsomhed og styrke afgiver trommens stærke vibrationer, som går igennem min krop som små stød. Jeg kan mærke en tomhed fra halsen og ned til under maven, som om det ikke fandtes. Jeg får det ene billeder efter det andet… eller faktisk nogle gange er det mere fornemmelser over de følelser, som jeg har haft igennem mit liv. Alt sammen handler om det samme, om at tilpasse mig. Alle de gange jeg har forsøgt at tilpasse mig andre, familie, venner, klassekammerater og arbejdskollegaer. Men hele tiden fejler, da jeg ikke er en af dem… kan ikke blive en af dem. Jeg har det ikke i mig…. føler at jeg nogle gange ved for meget.
Den første trommerejse er slut. Ki og jeg snakker om rejsen. Ki kommer med nogle visdomsord jeg skal tage med mig til næste trommerejse.
 
På den næste trommerejse får jeg virkelig mit budskab.
Det starter med at tomheden går pist væk og den tunge byrde, der er på mine skuldre kommer ned i mit bryst, som vildt varmt energi og ud i mine hænder. Mine hænder er meget varme under resten af trommerejsen.
Jeg ridder på mit kraftdyr, min elefant, som er i alle mulige farver og mønstre. Vi går på en sti, men går hurtigt ud i græsset, hvor vi går forbi en sø med mange hvide blomster. Vi går igennem en kornmark med gule blomster. Vi kommer til Paris, hvor vi ser Eiffeltårnet i et smukt hvidt lys. Eiffeltårnet bliver erstattet af et tårn eller et højhus, der står i et gult lys.
Jeg kommer igen ned i min krop, som er helt varm, især mine hænder er meget varme med en masse energi og her får jeg mit budskab:
jeg kan mærke en meget stor kærlighed, der vil ud, men på en anden måde end jeg regnede med… min store kærlighed skal ud igennem min base/min krop og ikke mindst mine hænder…
 
 
Trommerejsen sluttes og Ki og jeg har en afsluttende samtale om min oplevelse.
Jeg går hjem med ret ryg og min nakke har nu ingen problemer med at holde mit hoved.

 

______________________________________

 

Mødet med min indre urkvinde

Hanna fortæller

”Jeg går af stien ved et inferno vandfald. Trommen skifter rytme og jeg lader mig glide med vandfaldet ned. Min intention er at møde min Urkvinde…..

 

 

Og jeg ser hendes profil i træet og hendes krop i vandets rislen. Lige meget hvor jeg ser, er hun der. Rundt om mig i bølgende bevægelser er der dansene kvinder i alle aldre, størrelser og farver. Levende som døde. Jeg mærke deres berøringer, men jeg kan ikke afgøre, om det er en arm eller vinden der stryger mig. Jeg slutter mig til dansen og lykkelig hvirvler jeg med. Da jeg bliver træt, lader jeg mig falde ind i hendes favn. Fuldstændig rolig og tryk mærker jeg kraften vokse i os.

I øjenkrogen ser jeg noget sort og dødt. Det har silhuet af et dyr, men er det ikke. Det er noget, jeg er kommet af med,- noget jeg har haft brug for at slippe. Det føles helt rigtig. Hun er lige her, jeg skal bare række hånden ud og tro.

Trommer ændrer rytme og kalder mig hjem.
Jeg vender tilbage med en ny kontakt til kraften og jeg er fuld af glæde.  
 
__________________________
 
 
Om trommerejse events i Namaste huset.
Adriane fortæller
 
At blive badet i raslelyde, at tage på en indre trommerejse og møde sine kraftdyr.
At opdage indsigter, som gemmer sig dybt inde.....
Og ikke mindst, at stå i en halvcirkel af kvinder, som udveksler kraft med månen.
Det er bare så fantastisk. 
 
 

 

At komme i dette fælleskab er både forpligtende, fordi vi lytter til hinanden og har respekt for det fælles rum vi skaber.

Men også uforpigtede, fordi vi må være der præcis som vi er, uden at være specielt sociale.

Vi har lov bare at være, og der er plads til forskellighed og fordybelse.

Her er vi altid “rigtige”og derfor kan vi udvikle os, tage vare på hinanden og og give vores kraft til jorden og naturen omkring os.
Det er et godt og smukt sted.

 __________________


Trommerejsens medicin arbejder videre i det indre i dagene efter trommerejsen.
Det vidner denne fortælling om.
Adriane

 

Forleden efter en trommerejse session havde jeg en drøm, hvor jeg fik et syn.
Rundt omkring mig dukkede mænd op som holdt øje med mig. De var skaldede, bemalede og med nøgne overkroppe. De var helt sikkert krigere. De var ret skræmmende.
Pludselig dukker en ældre indianerkvinde med langt mørkt hår op lige foran mig. Vi lægger håndfladerne mod hinanden ligesom på en rude, og jeg ser hende lige så tydeligt som hvis du havde stået foran mig.
Hun fortæller mig nogle vigtigt ting, som jeg selvfølgelig ikke husker nu, men jeg ved at hun siger til mig at hun er med mig.
Jeg HAR guides, men jeg har ALDRIG før fået lov at se en af dem. Det er ret fatastisk.
Der er virkelig blevet åbnet op for noget i mig med den individuelle trommerejsejeg var på hos dig. Der er faldet SÅ meget frygt væk. Og jeg er ved at blive gjort klar til det jeg kom her for, hvad det end er.
 
__________________________
 

 En beretning om hvordan en trommerejse kan give hjælp til den sidste rejse.

Gewa Ki beretter.

Min mor var på sine gamle dage ramt af demens. Vi havde kontakt i ånden. 

Flere gange var jeg taget på trommerejse for at møde hende. Hver gang sad hun ved at lille bord i et lille bitte rum og kikkede ind i et brændende stearinlys. For hver gang jeg besøgte hende der, var lyset brændt længere ned. Her ved det lille bord kunne vi mødes.

Da dødsøjeblikket nærmede sig rejste vi begge (Tzewang og jeg) på trommen for at møde det kraftdyr der kunne hjælpe hende og støtte hende i overgangen.

Til os kom der en stor hvid elefant.

Det var hendes kraftdyr til den sidste rejse.

 

 

Efter trommerejsen tog jeg afsted for at være hos hende de sidste timer. Dødsprocessen var fremskreden og hun havde tydeligvis ventet på mig. Jeg fortalte hende om den hvide elefant der var kommet for at følge hende på denne sidste afgørende rejse. Hendes åndedrag blev straks mere rolig. Hun tog taknemligt og fuldt imod, selvom vi aldrig i vores 54 år lange liv sammen her på jord, havde talt om den slags. Hun havde stærkt brug for en følgesvend på hendes sidste rejse, for at kunne overgive sig. Spontant fulgte nu sange og fortællinger fra hendes liv … om hvor stærk og elsket hun havde været. Huskede hende på gode minder og de gaver hun havde givet. Jeg lullede sange og aede hendes pande og langsomt ebbede åndedrættet ud.

Næste morgen ganske tidligt strålede solen ind til os mens jeg sang ”se nu stiger solen….” Vi var der sammen, hun og jeg, og denne morgenstund var det mit farvel til hende. Et møde i ånden hvor vi skiltes for dette liv. Det var rørende og ægte. Hendes sjæl tog derefter afsted ud i morgenvinden.

Dagen efter rejste jeg på trommen for at møde hende. Imod mig kom den hvide elefant med min mor ridende på ryggen, ved deres side fulgte en stor skare af hjælpeånder. Det var stort, tavst og umådelig glædesfyldt. Vi mødtes i overgangen mellem livet og døden, jeg på livets side og min mor på dødens side. Vi bukkede, takkede og ærede hinanden.

Det var et dybt rørende afskedsmøde og jeg vidste at hun var kommet godt over, at hun nu var i de bedste hænder og fuldt ud havde overgivet sig til sit smukke kraftdyr, den hvide elefant. 

 ______________________________

 

Davids kraftdyr

Trommens betagende rytme trænger igennem krop og sjæl.

Min rejse begynder fra en velkendt skov.

Med en klar intention om at møde mit kraftdyr, rækker jeg ud med følelser og intuition og tanker – rejsen tager mig dybere i skoven, indtil, med trommens hjælp, jeg passerer igennem en portal fra den fysiske verden til den mystiske verden hvor åndernes tilstedeværelse føles overalt.

Jeg befinder mig i skyerne, og har taget form af et flyvende væsen, som flyver rundt om sneklædte bjerge.

Med min intention i følelser og tanker, bliver mit kald til mit kraftdyr besvaret.

 

 

Der er et væsen, - et dyr, på siden af bjerget som har lagt mærke til mig og min intention ! Hvem er det, - hvilket dyr er det ? Endelig lander jeg i nærheden af det. Der er straks en  genkendelse – en kommunikation uden ord, men med tanker og følelser.

Jeg forstår, at det har til hensigt, at vise mig sin verden og at støtte mig i begge verdener. Jeg følger med min nye ven rundt hvor den færdes.

Og her efter rejsen, mærker kraftdyrets tilstedeværelse i mit sind og i min dagligdag i de efterfølgende uger.

Dette kraftdyr og de andre som jeg har mødt igennem andre trommerejser, har betydet meget for mig og har fyldt mig med taknemmelighed.

 
_____________________________________________

 

Aborten
Mødet med mit fravalgte barn 
 
 
For et par år tilbage blev jeg gravid.
På det tidspunkt var jeg netop flyttet sammen med min kæreste og selvom vi var meget glade for hinanden, følte vi os sikre på, at det ville være for tidligt at bringe et barn ind i forholdet, og besluttede derfor, at jeg skulle få en abort. I de to uger der gik, fra at jeg havde opdaget graviditeten, til aborten skulle gennemføres, havde jeg det meget dårligt. Jeg kastede op flere gange dagligt, var ked af det og ganske afkræftet. Jeg følte at jeg havde mistet kontrollen over min egen krop, og jeg skammede mig over det. Derfor valgte jeg at holde det for mig selv – kun min kæreste og min læge vidste besked.

 Aborten blev gennemført. Jeg troede, at jeg herefter ville kunne lægge hændelsen bag mig, men i den efterfølgende tid oplevede jeg voldsomme grådanfald hvorigennem frustration og dyb sorg skiftevis strømmede ind over mig. Skulle vi alligevel have beholdt barnet?

Omkring halvandet år senere, tog jeg ud til Ki, for at deltage i en trommerejse aften.

Jeg havde været på flere rejser i den mellemliggende tid, men denne gang skete der noget, jeg på ingen måde var forberedt på. Trommens kraft kastede mig tilbage og jeg måtte støtte mig til væggen bag mig. Og der, lige foran mig, blev jeg konfronteret med det, jeg siden aborten havde forsøgt at fortrænge – det barn jeg havde fravalgt.

Sorgen kom tilbage og overvældede mig igen. Jeg blev klar over, at jeg ikke længere kunne flygte fra den, og takkede derfor ja til Ki’s tilbud om en privat trommerejse et par dage senere.

Da jeg kom ud til Ki igen, fortalte jeg for første gang historien om aborten til et andet menneske. Ki lyttede til mig og jeg følte mig tryg hos hende. Hun foreslog, at jeg skulle tage på en trommerejse med den hensigt at møde barnet, hvilket jeg gik med til, om end en smule nervøs ved tanken.

 

 

Trommen tog mig med igennem en gang og ind i et rødt rum. Efterfølgende går det op for mig, at jeg befandt mig inde i min livmoder.

Her møder jeg barnet.

Tænkt at det har været fanget herinde i så lang tid. Vi ser hinanden i øjnene – dybt og længe. Jeg føler vi kender hinanden, eller rettere, at vi altid har kendt hinanden. Varm energi strømmer mellem os. Jeg tager barnet ved hånden, og sammen går vi ud på en åben eng. Det bliver nat og vi lægger os på det bløde græs og kigger på stjernerne.

 

 

Da jeg vågner næste morgen er jeg alene.

Barnet er taget af sted. Det er endelig kommet videre og jeg føler mig lettet som aldrig før.

_______________________________ 

 

En beretning om trommens forløsende kraft – Lise.

Jeg har prøvet flere trommerejser indenfor det seneste år,

men disse to rejser har været specielt kraftfulde og forløsende. Trommerejseaften ved fuldmåne.

 

 

Allerede under den indledende meditation til trommemusik, får en jeg en dansende fornemmelse i kroppen. Da Ki med sin tromme guider os ned i underverdenen finder jeg min sædvanlig indgang i en skov jeg kender godt. Kommer ned i en mørk, sommervarm skov, hvor jeg fornemmer, at jeg danser med flagrende skørter.

Har en tydelig fornemmelse af, at det er et tidligere liv, hvor jeg udefra betragter mig selv som shaman/urkvinde, dansende rundt om et bål. Møder mit kraftdyr, ulven, som er ved min side. Støttende. Det er en varm sommernat. En ugle lander på min skulder. Bliver siddende. Jeg bliver uglen og flyver med kraftfulde vinger. Den er lidt fjollet – en hip hop ugle…… siger en masse ”jow…. Der er en sej mus…”, men har også en indre ro.

 
 

 

Lander igen og bliver nu shamanen/urkvinden. Danser og mærker hendes kraft, jordforbindelse og stærke frugtbarhed.

”Tag den kraft til dig i dit nuværende liv. Det er din styrke.” – er budskabet. Lader kraften strømme op gennem mine ben. ”Elsk det – vær kvinde.”

Efterfølgende føler jeg mig meget kraftfuld og har det rigtig godt. Den kommende dag, kan jeg dog mærke, at en angst jeg længe har været udfordret af, er tiltaget kraftigt og at det tydeligt hænger sammen med oplevelsen fra trommerejsen. Føles som noget fra mit indre, der er helt klart til at blive mødt, at det arbejder for at blive forløst.

Jeg arrangerer derfor en en-til-en trommerejse hos Ki. Indrømmet – jeg var rædselsslagen, da jeg tog ud til hende, da min indre angst vidste, at den skulle mødes. Jeg følte dog også, at det var det helt rigtige.

Individuel trommerejse. Sessionen blev indledt med en samtale med Ki, hvor jeg følte mig mødt og rummet. Under samtalen kom jeg i tæt kontakt med angsten og følte det som at skulle springe ud fra en klippe, da jeg gjorde mig klar til rejsen.

Ki bad mig vælge en sætning. Den blev: ”Jeg ønsker at træde ind i angsten.”

Jeg kom med det samme tilbage til skoven og så kvinden ved bålet – en gammel kvinde. Mit kraftdyr ulven stod ved min side og jeg havde under hele sessionen en hånd dybt begravet i dens pels og mærkede dens støtte. Jeg vidste at det var nødvendigt at træde ind i kvinden for at træde ind i angsten, som var mit ønske. Trommen gav mig styrken og jeg følte en voldsom varme i kroppen, da jeg blev hende. Fyldtes som en overvældende sorg og angst. Mødte sorgen, støttet af ulven og græd og græd. Sorgen lettede og jeg følte nu angsten sidde som et skjold på min ryg. Den krakkelerede og ”lettede” og fløj væk som sorte ravne. Følte igen en stærk varme og hele min krop værkede. Følte en lettelse og frigørelse fra kvinden…. En gammel del af min sjæl. Jeg forlod hendes krop og hun var nu fri og gik. Jeg stod nu tilbage ved bålet, med hånden i ulvens pels og betragtede hendes fodspor. Troede først at jeg skulle gå i dem, men da jeg trådte på de første, lyste de op og skovbunden blev til hvidt sand, som nærmest strålede. Da jeg stillede mig i fodsporet mærkede jeg lys energi strømme op i min krop og vidste at dette var gaven fra denne rejse. Ved at tage en dyb indånding og mærke den lyse energi, følte jeg mig renset.

På et tidspunkt trommede Ki lige over mit underliv, som smertede meget. Jeg følte at hvert trommeslag sendte healende bølger igennem min krop og forløste smerten. Også her oplevede jeg en stor varmeafgivelse. På et tidspunkt følte jeg det som om, at jeg igen fik de store vinger som uglen havde og at de var meget kraftfulde. De kunne bære mig, hvis jeg fik brug for det. Den sidste del af rejsen, nød jeg at stå i fodsporene med hånden i ulvens pels. Følte mig tryg.

Efterfølgende lod Ki mig sidde og fordøje lidt, hvilket var godt, da det havde været en meget kraftfuld oplevelse, som langt overgik min forventning/forståelse.

Jeg føler stadig nu, 2 uger senere, at langt størstedelen af den angst der længe havde plaget mig, er forløst. Jeg vidste ikke at den sad som en sort skjold på mine skuldre og føler mig så meget lettere og tryg nu. Som at havde slæbt rundt på en kampesten uden af vide det. Efterfølgende har jeg haft stor glæde af, at visualisere det lyse fodspor under mine fødder og kan nemt genkalde mig følelsen og energien.

Jeg har ikke under tidligere rejser oplevet så kraftfuld en terapeutisk effekt, som ved den individuelle trommerejse. Det var en helt fantastisk oplevelse, som jeg har stor respekt for.

________________________
 
Min frø- min prins
 Annas trommerejse:

Jeg var på en trommerejse hos Ki Blå Vind i forbindelse med et smukt vintersolhvervsritual.

På min trommerejse oplevede jeg at møde et nyt kraftdyr:
En lille grøn frø.
  
 
 
 
Frøen viste mig forskellige indsigter i ting, som var relevante for min personlige udvikling på det tidspunkt, ved at lege med mig og danse med mig. Lige inden jeg skulle til at forlade frøen og trommerejsen for at vende tilbage til min dagsbevidsthed, rejste frøen sig op på to ben i dans og gav mig et hurtigt smækkys til farvel. Idet frøen kyssede mig, forvandlede den sig til en prins!

Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg blev overvældet af overraskelse. For det første overraskede det mig, at jeg mærkede følelsen af at være forelsket i prinsen fuldstændig tydeligt. For det andet overraskede prinsens karakter mig. Jeg havde en følelse af at have undervurderet frøen fuldstændig, og samtidig havde jeg en følelse af, at ”nå okay, sådan kan en prins også se ud”.

Han var helt anderledes i sin energi, end de mænd jeg plejer at falde for, og helt anderledes end jeg troede, min drømmeprins ville være.

Da jeg kom tilbage fra trommerejsen, var jeg temmelig rystet men samtidig glad. Jeg vidste uden tvivl, at jeg ville komme til at forelske mig snart i det virkelige liv, men jeg forsøgte at lade være med at tro på det, fordi jeg helst ikke ville have, at det skulle ske. Jeg skulle nemlig snart ud på en længere udlandsrejse, og det ville derfor passe utrolig dårligt ind i mit liv med en forelskelse lige nu.

Ca. seks uger efter trommerejsen skete der noget besynderligt i mit liv. Jeg mødte helt tilfældigt en fyr, som jeg har haft en kort romance med for fire år siden. Det var aldrig blevet til noget alvorligt dengang, og det havde jeg heller ikke forestillet mig, at det nogensinde ville komme til. Han var ikke min typiske type og også en smule for ung, havde jeg tænkt. Da vi nu mødtes tilfældigt igen efter fire år, viste det sig, at han i mellemtiden havde udviklet sig eksplosivt, og at vi havde rigtig mange interesser til fælles. Vi talte sammen i et par timer, og om aftenen kunne jeg slet ikke falde i søvn. Der var sket det, der ikke måtte ske, fordi jeg skulle ud at rejse: Jeg var blevet forelsket - præcis som i trommerejsen.

Jeg kunne mærke, at det var lige præcis ham jeg havde mødt i trommerejsen, fordi jeg kunne genkende hans energi. Forelsket som jeg var, kunne jeg ikke dy mig for at kigge hans billeder på facebook igennem. Jeg tabte kæben, da jeg så et billede af ham, hvor han stod med en lille grøn frø i hånden og smilede fra øre til øre. Hvor tydeligt kunne det blive?

Jeg inviterede ham på besøg og begyndte at fortælle ham om min trommerejse. Jeg havde ikke tænkt mig at afsløre for ham, at frøen i virkeligheden var en prins, og at jeg troede han var prinsen, men da jeg kom dertil i historien, hvor frøen skulle til at kysse mig, afbrød han min fortælling ved at kysse mig.

Desværre ligner virkeligheden trommerejsen også på det punkt, at jeg først opdagede prinsen kort tid inden det var tid til afgang. Jeg rejser til udlandet om to uger og må sige farvel til min nyfundne prins.

Denne oplevelse har ændret mit syn på trommerejser. Jeg troede på, at de kunne inspirere os og give os indsigter, men jeg var ikke klar over, at de kunne forudsige virkeligheden helt ned i de fineste detaljer.

Oplevelsen har også fået mig til at spekulere over, i hvilket omfang livets gang følger en fastlagt plan. Siden trommerejsen kunne forudsige disse begivenheder, virker det som om, at det var meningen, at jeg skulle møde netop ham på netop det tid og sted, og at jeg ikke kunne forhindre det eller handle anderledes.

Det, at jeg havde set tingene ske i trommerejsen gjorde, at jeg kæmpede mindre imod deres gang, fordi det virkede som om, der skete præcis det, der skulle ske.

Én ting er jeg ikke i tvivl om: Det, man oplever i en trommerejse, er ikke blot tilfældigheder, som fantasien finder på.