Events

Musikalsk meditation

 v/ Stig Turumoi, maj 2014

Velkommen til en musikalsk meditativ rejse med tromme, fløjter (native american) og Caisadrum (Hang).
Du kan blot læne dig tilbage og lade dig flyde med.
Stig TuruMoi står for musikken og giver en kort introduktion til instrumenterne i starten.
Efterfølgende er der hygge på Namastehusets terrasse med udsigt over Brabrand Sø i den lyse aftenstund.
Entre 60 kr incl the og en dejlig kage.
Medbring gerne en lille siddepude.

 
Stilheds koncert

Et fordybende lydunivers

v/ Robert Skovmose Christensen

med gongs, klokker og syngskåle.

Januar 2014

I ly af vinterens klare kulde har vi et nyt tiltag i Namastehuset.
En koncert helt uden trommens medvirken, men med oprindelige instrumenter brugt i hundrede af år i gamle visdomskulturer overalt i østen fra Tibet til Japan .....Vi inviterer til en koncert, hvor de indre landskaber røres af milde og særdeles kraftfulde vibrerede toner fra klangskåle, gongs og klokker. Et lydrum, hvor du kan give slip, flyde med, lytte og komme hjem indeni. Vi er alle bærere af den velkendte, trygge og højt skattede fred og ro som vi sammen med disse instrumenter kan bringe frem, - liggende, siddende, fordybet,- et varmt og styrkende samvær på en vintersøndags eftermiddag.
Entre 50 kr

Lav din egen personlige rasle

Efterår 2015

Raslen er et lille væsen med stor kraft.

Tusse gammel og brugt siden menneskets urtid.

Med sin egen personlige rasle kan man rense sig og genvinde retning på sin sti, når som helst.

Workshoppen er et mix af kreativ skabende håndværk og shamanistisk fordybelse imens raslen bliver til. Vi bruger bl.a trommerejser til at opsøge raslens specifikke formål og hente det særlige kraftdyr der knytter sig til netop din rasle.

Med dig fra kurset får du din helt egen unikke og personlige rasle. 

 

Solhvervs ritual

 d.21/12/14  kl 16-21

 Jorden har nået sit allermørkeste mørke. 

Vi søger Moder jords inderste hule i taknemlighed for et genmøde med lyset.
Et ritual inspireret af fortællingen om lysets gud Balder.
 En aften med fordybelse, trommerejse og kraftdyr. 
 Som afslutning opsøger vi ildens væsen ved det flammende bål på Ritualpladsen.
 
Ritualet foregår dels ude og dels inde.
Medbring tæppe og en ret til fælles buffet 
Mere info på facebook når tiden nærmer sig


 Shamanistisk nytår

31/12 /14 kl 20-02

 
 
 
 
Rituel nytårsaften i Namastehuset.
Fejr overgangen til det nye år med en trommerejse for gaver og indsigt i året der gik .
Aftenen krydres med et smukt lysritual ved søen for klodens vand og omkring midnat er der trommerejse for det nye år.
Aftenen runder af omkring det flammende bål på Ritualpladsen mens himlen buldrer og brager.
Aftenen er for dem som er kommet I Namastehuset i løbet af året.